Den fede bund i musikken
Bassen er det vigtigste instrument i al slags musik, så derfor kan den slet ikke undværes i sammenspil og bands. Du spiller dybe basgrooves og lækre melodier både med fingrene på strengene og med buen. Der findes tilmed kontrabasser i børnestørrelse.
Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Projektorkester, hvor alle elever (fra 5. kl. - 25 år) mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er både musikken, fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Projektorkestret mødes i alt 6 gange om året inkl. en smuk julekoncert og en stor koncert til Musikskolens Dag i foråret.