Keyboard er et tangentinstrument, som minder om klaveret.
Keyboardet har en række lyde og klangmuligheder, der sammen med den indbyggede arrangementsdel gør, at det kan udgøre et helt orkester i sig selv.
De fleste keyboards er uden vægtede tangenter og nogle er uden anslagsfølsomhed, så spilleteknikken i disse tilfælde er anderledes end på et klaver.
Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Projektorkester, hvor alle elever (fra 5. kl. - 25 år) mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er både musikken, fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Projektorkestret mødes i alt 6 gange om året inkl. en smuk julekoncert og en stor koncert til Musikskolens Dag i foråret.