Det lysest klingende messingblæseinstrument
Trompeten er i familie med blandt andet tubaen og trækbasunen. Den bruges i både klassisk og rytmisk musik og benyttes i mange former for sammenspil - lige fra symfoniorkestre til big bands. Tonerne på instrumentet laves med læberne, som man får til at vibrere i mundstykket og med hjælp fra de tre ventiler på instrumentet.
For de yngste elever kan trompeten være for tung at holde i længere tid, og der vil man starte med at spille på cornet, som er en mindre udgave af trompeten.
Du kan modtage undervisning enten som soloelev, på små elevhold eller sammen med en voksen på et forælder-barn-hold.
Anbefalet startalder: ca. 7 år