Guitarens frække lille fætter
Med kun fire strenge og sin lille størrelse er den perfekt at have med sig og sjov at spille på. Ukulelen kan bruges til både akkorder og melodispil og kan derfor indgå i mange typer sammenspil. Men ukulelen kan også sagtens spille solo.
Desuden deler ukulelen og guitaren mange træk, hvilket gør det nemt at skifte, hvis man får lyst til at spille guitar senere.
Anbefalet startalder: ca. 7 år.
Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Multiorkester, hvor alle elever i 2. - 4. kl. mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Multiorkesteret mødes i alt 6 gange om året inkl. en stor koncert til Musikskolens Dag.