Lyst til at synge solo eller blive en endnu bedre korsanger?
Så tilmeld dig solosang i musikskolen! Her får kvalificeret undervisning og vejledning, så du på en god og sund måde får det allerbedste ud af din sangstemme – samtidig med, at du lærer nye sange!
Stemmen er det mest personlige instrument, da det sidder i kroppen. Vi oparbejder en god og sund sangteknik, samt arbejder med melodi, rytme, puls, tidsfornemmelse, underdelinger, harmonik, intonation, tekst (udtalelse, forståelse, tanker, refleksioner, formidling, fortælling), valg af stemmelige funktioner, klang, dynamik, improvisation, personliggørelse, disposition af komposition/helheden, kropslige bevidstgørelser, performance og at hengive sig. Alt sammen vigtige elementer, man kan bruge positivt resten af livet.
Anbefalet startalder: ca. 10 år
Anbefalet antal minutter: 25 min. for børn under 12 år og 40-50 min. for børn over 12 år.
Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Multiorkester, hvor alle elever i 2. - 4. kl. mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Multiorkesteret mødes i alt 6 gange om året inkl. en stor koncert til Musikskolens Dag.