Et af de vigtige instrumenter i musik som pop, rock, blues og jazz
I undervisningen arbejder vi med alle de ting, du skal lære for at blive en god guitarist - du lærer at spille akkorder, at improvisere (spille solo), at spille de seje guitar-riffs og mange andre ting. Der er også mulighed for at spille med i et af musikskolens mange bands.
For at blive en god guitarist er det vigtigt, at du er indstillet på at øve dig hjemme.
Anbefalet startalder: Fra ca. 10 år.
Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Multiorkester, hvor alle elever i 2. - 4. kl. mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Multiorkesteret mødes i alt 6 gange om året inkl. en stor koncert til Musikskolens Dag.