Violinens storesøster/-bror

Bratschen bliver også kaldet viola og ligner i bygning og spillemåde violinen. Dog er den større og har en lidt blødere klang. Med en bratsch kan du spille stort set alle musikalske stilarter og indgå i sammenspil og orkester.

Anbefalet startalder: Fra ca. 6 år (men nogle børn er klar allerede i 4-5 års alderen)


Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Multiorkester, hvor alle elever i 2. - 4. kl. mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Multiorkesteret mødes i alt 6 gange om året inkl. en stor koncert til Musikskolens Dag.