Band (5.-6.kl)

NYHED! Drømmer du om at lære forskellige instrumenter og spille rytmisk musik sammen med andre hver uge? Så gå til BAND!

Elsker du at spille rytmisk musik sammen med andre? 
At prøve kræfter med instrumenter som trommer, guitar, bas, klaver m.fl.? 
Så er det at gå til 'Band' lige noget for dig!
- måske du har en ven, der også vil være med? 

Når du går til Band, vil du lære at spille på en række forskellige instrumenter, som oftest bruges i rytmiske bands. Vi vil arbejde med rytmer, puls, sang og forskellige rytmiske genrer. Alt sammen med fokus på det at spille sammen. 

Og så skal vi naturligvis have det sjovt - med hinanden og musikken, som vi skaber i vores fællesskab. 

Alle kan være med! Du behøver ikke have instrumenterfaring for at gå til Band, men spiller du allerede et instrument, er det selvfølgelig bare super godt.