Julekoncert i Søndersø Kirke 8/12

Nyd en skøn og festlig julekoncert med en masse forskellige instrumenter i Søndersø.

Torsdag den 8. december kl. 19.00 – ca. 20.00

Vær med, når Søndersø Kirke danner rammen om en festlig og hyggelig julekoncert, hvor alle er hjerteligt velkomne. 


Igen i år spiller Nordfyns Musikskoles strygere til denne koncert sammen med blokfløjter og tværfløjter, og som noget nyt vil Musikskolens blæserorkester også medvirke i julekoncerten i Søndersø Kirke.
Du vil således til denne koncert opleve smukke toner fra både tværfløjte, blokfløjte, klarinet, trompet, baryton, basun, klaver og slagtøj, og programmet byder på nogle af julens kendte sange spillet af både store og små ensembler, erfarne såvel som nye elever.

Gratis entre for alle, så tag hjertens gerne en ven eller familien med til denne smukke julekoncert.

Vi glæder sig til at fylde kirkens rum med smukke stemningsfulde toner og give en flot koncertoplevelse til alle fremmødte.