SommerSammenspilsDage Uge 27

Er du til en sommerferieuge fyldt med musik, nye venskaber og massere af sjov? Så kom med til fantastiske feriedage i musikkens svar på sommerskole!

Ikke flere ledige pladser.  Vil du på venteliste, så send os en mail:) 

En sjov og lærerig sommerskole med musik og hygge

SommerSammenspilsDage er et tilbud for alle børn i nuværende 0., 1. og 2. klasse, som har lyst til at bruge den første uge i sin sommerferie på at spille en masse musik sammen med andre dejlige børn og flinke musikskolelærere.


Det hele finder sted:
Uge 27: Mandag den 1. juli til torsdag den 4. juli
på Glavendrupskolen afd. Søndersø

Alle dage Kl. 9.00-15.00
Torsdag afslutter vi sommerskolen med "koncert" for alle forældre kl. 14.30-15.00


Du behøver ikke at kunne spille noget i forvejen for at være med. I løbet af ugen får du nemlig mulighed for at prøve flere forskellige instrumenter. 

Spiller du allerede et instrument, er du velkommen til at tage det med :)

Udover at spille en masse musik, skal vi danse, synge, se film, være på legepladsen, tegne og meget andet.

SommerSammenspilsDage handler nemlig om at hygge sig og prøve musikken af i fællesskab med andre skønne og musikglade børn. Vi kommer til at spille sammen i små og større grupper tilpasset de tilmeldte børn, og at have det sjovt og hyggeligt med en masse forskellige aktiviteter.

Skal dit barn have en plads?
- Så skynd dig at tilmelde jer via linket herunder! 

Tilmeldingsfrist: 24/5-24

Pris 200,- 

OBS! Der er begrænsede pladser, men alle tilmeldte får besked om, hvorvidt de har fået en plads, samt yderligere praktisk information senest fredag d. 31. maj.