Det mindste medlem af strygerfamilien

Violinen er et spændende instrument med mange muligheder. Med undervisning i violin kan du lære at spille mange forskellige musikgenre som jazz, pop, folkemusik og klassisk, samt indgå i mange sammenspilgrupper og orkestre.

Suzuki-violin 

Suzuki-undervisning i violin er også en mulighed. Her lærer du at spille efter gehør og træner samtidig motorikken ved hjælp af lege og forøvelser. Noder lærer du med tiden. 

Musik og Fællesskab
Når du går til soloundervisning, har du også mulighed for at være med i det store Projektorkester, hvor alle elever (fra 5. kl. - 25 år) mødes, spiller og hygger sammen med hinanden og musikken. Her er både musikken, fællesskabet og glæden i centrum, og her er plads til alle - også dig, der lige er begyndt.
Projektorkestret mødes i alt 6 gange om året inkl. en smuk julekoncert og en stor koncert til Musikskolens Dag i foråret.