En kæmpeviolin, der står på gulvet
Celloen er et glimrende melodiinstrument med en flot og varm tone. Oftest spiller celloen de dybe stemmer i et orkester. Du kan spille mange forskellige slags musik, og mange celloelever fra Nordfyn spiller med i det selvstændige orkester Celloexpressen sammen med elever fra det øvrige Fyn og Fredericia. Orkestret spiller ofte på festivaler og rejser i udlandet. ”Hvad er bedre end en cello? Flere celloer, naturligvis!”.
Du kan modtage undervisning enten som soloelev, på små elevhold eller sammen med en voksen på et forælder-barn-hold.
Anbefalet startalder: ca. 7 år (men man kan starte allerede i 4-5 årsalderen)