SommerSammenspilsDage

Er du til en sommerferieuge fyldt med musik, nye venskaber og massere af sjov? Så kom med til fantastiske feriedage i musikkens svar på fodboldskole!

En sjov og lærerig sommerskole - Helt gratis

SommerSammenspilsDage er et gratis tilbud for alle børn i nuværende 0.-1. og 2. klasse, som har lyst til at bruge den første uge i sin sommerferie på at spille en masse musik sammen med andre dejlige børn og 3 skønne musikskolelærere.

Det hele finder sted:
Uge 26: Mandag den 27. juni til torsdag den 30. juni på Søndersøskolen
Mandag d. 27. juni: Kl. 9.00-15.00
Tirsdag d. 28. juni: Kl. 9.00-15.00
Onsdag d. 29. juni: Kl. 9.00-15.00
Torsdag d. 30 juni: Kl. 9.00-14.30
                                Kl. 14.30-15.00 ”Koncert”
Man behøver ikke spille et instrument i forvejen, men hvis man gør, så tag det endelig bare med. Alle får mulighed for at prøve en masse instrumenter som f.eks. blokfløjte, tværfløjte, trompet, trækbasun m.m.

SommerSammenspilsDage handler om, at hygge sig og prøve musikken af i fællesskab med andre skønne og musikglade børn. Vi kommer til at spille sammen i små og større grupper tilpasset de tilmeldte børn, og bare have det sjovt og hyggeligt med en masse sociale aktiviteter.

Skal dit barn have en plads? - Så skynd dig at tilmelde jer! 
Tilmeldingsfristen er d. 20/5!

Pris: Gratis

Tilmelding senest fredag den 20. maj til musikskolelærer
Ole Schouenborg på osch@nordfynskommune.dk
OBS! Der er begrænsede pladser, men alle tilmeldte får besked om, hvorvidt de har fået en plads, samt yderligere praktisk information senest onsdag d. 1.juni.